Narnia – eventyr og evangelium

C.S.Lewis’s fortællinger om eventyrlandet Narnia er for længst blevet klassikere. De syv bøger fra 1950’erne er kommet i utallige oplag, og BBC lavede en filmproduktion af fire af bøgerne tilbage i 80’erne.
Narnia er nu blevet aktuel igen med Walt Disney-filmen fra 2005 ”Løven, heksen og garderobeskabet”, som var Disneys hidtil dyreste produktion. Den næste i rækken ”Prins Caspian” havde premiere i Danmark i 2008. “Morgenvandrerens rejse” kom i 2010. Det har været usikkert, om produktionen fortsatte, men nu ser det ud til, at “Sølvstolen” også bliver filmatiseret. Men ikke kun derfor er de aktuelle igen. Sammen med f.eks. Tolkiens ”Ringenes Herre” er det de fornemmeste repræsentanter for fantasy-genren, som har vundet stor udbredelse de senere år.

Hvad er det der gør, at en fantasiverden igen kan blive aktuel? Måske fordi den moderne videnskabeligt funderede og socialrealistiske tilgang til livet er kommet til kort i en senmoderne verden? Måske er der andre grunde?
I foredraget fortælles om forfatteren, bøgerne, filmene og om det syn på livet og tilværelsen, der udfoldes gennem fortællingerne om Narnia. Foredraget ledsages af billeder fra bøgerne, klip fra filmene mv. 

Narnia-frise