Aases mor – Mary Kolind

Født den 1/8 1904
Gift med Anthon Boe Jensen 6/8 1935 i Langå Kirke.

Aases søster Maja fortæller om deres mor:
Vores mor Mary Emilie Kolind er født den 1. august 1904 i Grenå, men voksede fra 2 års alderen op i Langå, som den fjerde af seks søskende: Tre piger og tre drenge.

Efter skoletiden har hun været flere steder i landet. Hun var medlem og optaget af livet i KFUK, og i en periode ansat på KFUK i Aarhus.

Men hun havde eventyrblod i årerne, der skulle ske noget nyt. Hun rejste nu til Skodsborg og blev ansat på et børnehjem. Et arbejde der betød meget for hende. Mange år frem i livet tænkte hun med glæde tilbage på den tid, og på de børn hun mødte.

Fritid havde hun også, og da hun var en stor naturelsker blev den brugt til mange cykelture sammen med en søster og flere veninder. Altid med fotoapparatet som blev flittigt brugt. Selv en cykeltur til Kullen i Sverige tog hun på.

Hun var lidt foran sin tid, ligesom den mand, hun mødte, også var.

I 1934 blev hun nemlig forlovet med Anthon Boe Jensen, som omgående gik i gang med at bygge eget hus til dem. Det stod færdig til indflytning, da de den 6. august 1935 blev gift i Langå kirke og bosatte sig i Gjerlev.

Året efter fik de deres første barn og i løbet af de næste otte år to mere. Alle minderne i form af billederne er flittigt blevet delt med os tre børn.

         Julen-1983  Mormors-foedselsdag