Haderslev Y’s Men’s Clubs 60 års jubilæum

Haderslev Y’s Men’s Clubs 60 års jubilæum

Den 1. maj 2025 fejrede klubben sit jubilæum på Restaurant Skamlingsbanken i høj sol!

Det blev en dejlig fejring, og de overskrifter, der gik igennem dagen var: Glæde, fællesskab, håb og frygt ikke!
Vi mødtes under parasollerne til en dejlig velkomstdrink, hvor vi kunne lykønske hinanden med jubilæet. Derefter gik vi ind til de veldækkede borde, hvor vi nød en fin frokostmenu. Præsidenten Erik Berg holdt en fin tale, hvor han trak glimt frem fra Y’s Men’s bevægelsens og klubbens historie med fokus på nogle medlemmer, som huskes af mange, og som havde ydet en stor indsats for fællesskabet i klubben. Også Thorkil Lindved, som rejste fra Haderslev og dermed klubben sidste år, holdt en tale med gode tilbageblik. Efter en kort pause kunne vi nyde flot program med sang og musik af Gitte Fries og Lars Elmholdt Christesen. Det spændte fra smukt udførte arier af Händel til fællessange fra Højskolesangbogen. I pausen kunne vi nyde der smukke landskab og der blev taget et gruppebillede af deltagerne. Efter kaffe med sønderjysk rugbrødstort havde Thorkild Sørensen sammensat et tilbageblik på særlige kendetegn ved de 6 årtier, klubben havde eksisteret, tilsat en sang skrevet i de enkelte årtier. Lars-Peter Melchiorsen sluttede dagen med et blik ud i en urolig verden, hvor han fremhævede Jesu opfordring: Frygt ikke!
Og med disse gode ord og gode minder fra dagen kunne vi ønske hinanden et på gensyn i vores klubsammenhænge fremover!
Tak til alle, der medvirkede til at gøre fejringen festlig!

 

Gruppebillede fra dagen:  Hvis du vil se det i en højere opløsning, kan du klikke her.

Klik på nedenstående billeder og åbn i PDF-version:
Rækkefølgen i sanghæftet er af hensyn til trykning: to-sidet /kort kant.