Lutherrosen

Lutherrosen

Haderslev er venskabsby med Wittenberg. Det giver sig udslag på mange måder. Bl.a. betød det. at jubilæumsfejringen i 2017 for Luthers opslag af teserne på døren til Slotskirken i Wittenberg blev fejret her. Med festgudstjeneste i domkirken med deltagelse af dronningen, statsminister, kirkeminister, folketingets formand og mange andre prominente personligheder.
Desuden en folkefest på Gravene, i et stort telt på byens centrale torv. Her medvirkede rigtig mange frivillige i at få det hele afviklet. Blandt mange andre medvirkede Aase og jeg. Alle deltagere var iført en T-shirt med Haderslevs jubilæumslogo, som bestod af tallet 500, hvor der i første nul var en silhuet af domkirken, og i det andet nul en forenklet udgave af Luthers våbenskjold: Lutherrosen med korset i hjertet som det centrale.
På ovenstående billede ses vi lige inden for teltindgangen ved siden af en beskrivelse af Lutherrosen. Den optrådte forskellige steder ved jubilæet, bl.a. var biskop Marianne Christiansen iført en dragt med Lutherrosen som mønster, bl.a. ved et interview af kirkeminister Mette Bock.

 

Lutherrosen har inspireret til mange ting – også i Haderslev. Her har den inspireret dronningen til en rose, som hun egenhændig har broderet til en grøn messehagel fra 1987. Desuden har den inspireret guldsmed Bent Gabrielsen til at udforme brystspændet på dronningens bispekåbe fra 2000 til Haderslev Domkirke. Det måler 13,5 cm i diameter og af 18 karat guld, sølv, kobber med indsatte bjergkrystaller.
Se mere om dronningens altertekstiler i Haderslev Domkirke her.
Men inden vi går videre, skal vi se lidt mere på Lutherrosen, dens symbolik og betydning:

Lutherrosen er et motiv eller et våbenskjold – et logo – for Luther og den lutherske kristendomsforståelse. Luther har selv valgt det, og sikkert ud fra et motiv i glasmalerierne i koret i Augustiner-eremiternes klosterkirke i Erfurt, hvor Luther  indtrådte som munk i 1505, og hvor han boede de næste år.
Her forekommer en sådan rose i de nederste felter i det venstre korvindues glasmalerier. Den har Luther udbygget til sit våbenskjold, som han selv beskriver det i 1530 i et brev til rådskriver Lazarus Spengler:
.

“Jeg vil meddele mine første tanker, som jeg gerne vil have udtrykt på mit våben som et kendemærke på min teologi. Det første skulle være et kors, sort, i et hjerte, som havde sin naturlige farve, hvorved jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige.
Thi når man af hjertet tror, bliver man retfærdig. Skønt det nu er et sort kors og døder og også skal gøre ondt, lader det dog hjertet beholde sin farve, fordærver ikke naturen, det vil sige, det dræber ikke, men holder i live.
Thi den retfærdige skal leve ved troen, men ved troen på den korsfæstede. Dette hjerte skal imidlertid stå midt i en hvis rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred…; ikke sådan som verden giver fred og glæde; derfor skal rosen være hvid og ikke rød, thi hvid farve er åndernes og alle engles farve. Denne rose står på himmelblå grund, fordi sådan glæde i ånd og tro er en begyndelse på den tilkommende himmelske glæde, som vel allerede er indbefattet deri og grebet i håbet, men endnu ikke åbenbar.
Og på denne grund en gylden ring til tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og ingen ende har og også er kostelig fremfor alle glæder og skatte, som guldet er det højeste, kosteligste metal”

– (Her citeret efter “Martin Luther Tekster i udvalg”, Gyldendal 1974)

Aase og jeg var så heldige at blive inviteret med i den delegation fra Haderslev by, der besøgte Wittenberg i 2017. Her havde vi bl.a. lejlighed til at bese det røde antependium, som dronning Margrethe havde designet, og hvortil hun havde broderet Lutherrosen. Det er skabt til Slotskirken i Wittenberg, som er den kirke, hvor Luther opslog teserne i 1517, og som blev begyndelsen på reformationen.
Se flere af vores billeder fra fejringen i Wittenberg her.
Læs mere om dronningens arbejde med antependiet her.

Opdateret 13/1 2021.