Th’s oldefar (fff) – Sørensen

Oldefar Kristian Adolf Sørensen og oldemor Karen Marie Thomsen

Han er født 26/9 1864 og døde 15/8 1944 – gift med Karen Marie Thomsen, født 28/9 1855 og døde 16/7 1923.

Billedet er lånt af Niels Arne Sørensen og måler i original 3,2 x 3,2 cm!

 Soeren Oestergaard med heste Søren Østergaard med familie - ukendt hvem Kristian - Karen Marie - Thora - Jens Peder

Thorkilds oldefar Kristian Adolf Sørensen blev omkring 1885 gift med Karen Marie Thomsen, som var 8 år ældre end ham selv. Karen Marie havde i forvejen en søn, Jens Peder, som druknede i en mergelgrav som 16-årig. Den sidste af deres egne børn blev opkaldt efter Jens Peter.  Karen Marie Thomsen stammer fra Jerslev i Vendsyssel, men hun flyttede til Ikast-egnen, da hendes søster Jensine i forvejen havde stiftet familie der.

Da Karen Marie døde i 1923, fik han en ung pige i huset, og senere blev det Karen Maries søster Johanne, der blev hans husbestyrerinde. Vi ved ikke, om de blev gift, men i folketællingen fra 1930 bor hun i hans husstand under navnet Johanne Thomsen. Johanne var tidligere udvandret til Californien, men var vendt tilbage til Danmark, det forklarer, at der er et amerikansk flag på billedet ovenfor fra ca. 1923-25? Kristian blev begravet sammen med sin kone Karen Marie og deres datter Thora, der døde af tuberkulose og Karen Maries søn Jens Peter.

Deres børn var:
Jens Peter Sørensen (ca. 1881 – 14/6 1896) druknede i en mergelgrav
Søren Kristian Sørensen (7/1 1886 – 9/7 1953) – blev Thorkilds farfar
Thora Sørensen (ca. 1889 – 1894) døde af tuberkulose
Kristian Sørensen (ca 1891 – ?) blev post i Bording
Ejnar Sørensen (ca. 1893 – ?) blev kunsthandler i København
Jens Peter Sørensen (ca. 1895 – ?) blev kunstmaler i Odense

Karen Maries far var Thomads Jensen f. 21/4 1824 og mor var Christine Jensdatter, som blev født 19/3 1931 i Tanget, Tårs sogn. Christines mor var “ugift besvangret pige” Mariane Pedersdatter – udlagt barnefader Jens Christian.

Thomads Jensen og Christine blev gift 26/3 1854 i Tårs Kirke. Thomads deltog i 3 års krigen 1848-1850. Var tjenestegørende fra 30/5 1847 til 1/2 1851, som menig. Han blev såret i slaget ved Isted og lå på lazaret i Flensborg, Augustenborg og Assens. Modtog erindringsmedaljen i 1876. Han døde 1/8 1892 ved selvmord – livslede, står der i kirkebogen. Det var før man kendte noget til post-traumatisk-stress-syndrom, så man kan gøre sig sine tanker. Fra en slægnting har jeg i 2016 modtaget nedenstående:

I Vendsssel Tidende den 4. august 1892 stod der følgende (afskrevet):

Hængt sig. 
Husmand Thomas Jensen, ogsaa kaldet Døv-Thomas, af Svennum har i forgaars taget sig af dage ved Hængning. Konen var netop gaaet en lille Tur til Jerslev for en Nabo, og denne havde lovet imens jævnlig at se ind til Manden, der havde været syg, Han havde ogsaa været deroppe ved Huset. Men da Døren var lukket, og der var hængt for Vinduerne, troede han, at den syge sov, og gik derfor igen. Da Konen kom hjem til Huset og saa, at der var hængt for Vinduerne, troede hun, at Manden var død, menes hun havde været borte, og gik derfor hen til den omtalte Nabo for at høre, hvorledes det stod til (Døren var nemlig laaset). Nu fulgtes begge ad ind, og de fandt da Manden siddende paa Knæene med en Strikke om Halsen. Han blev straks skaaret ned; men der var ikke tale om at faa liv i ham. Han var allerede stiv saa Gjerningen har han sikkert udført strax efter Konene Bortgang. I de sidste Dage havde han flere gange opfordret baade Konen og andre Tilstedeværende til at tage livet af ham, da han ikke kunne udholde at leve længere. Han kunne ikke synke noget.
Thomas Jensen havde deltaget i den første Slesvigske Krig, hvor han i Slaget ved Isted blev saaret i Hovedet af en Geværkugle. Dette Saar havde han stadig men af. Derfra stammede hans Døvhed, ligesom han i mange Aar, og da navnlig i den sidste Tid havde stærke Smerter i Hovedet. Efter flere gange at have indgivet Ansøgning, blev han endelig for et par Aar siden tillagt 180 Kr. Aarlig i Invalidepension.