Fætre og kusiner 2025

Lørdag den 6. september mødtes vi hos Anne Marie og Aage i Dalby Bakker i Hedensted.
Vejret var skønt, stemningen høj og gensynsglæden stor. De havde lavet en dejligt program for dagen: Vi mødtes til velkomstbobler på terrassen, hvorefter vi kørte til Aages tidligere firma LMT Transport, hvor vi fik fortalt om firmaet og lastbilerne. Aage havde indrettet et lille museum, hvor billeder og historiske effekter var lagt frem i stedet for blot at ligge i mapper og skuffer. Spændende at se! Vi fik serveret pølser og chokolademælk fra deres pølsevogn, inden vi tog tilbage og fik dejlig smørrebrød med øl eller vin. Så kunne vi igen nyde hinandens selskab på terrassen og få taget det sædvanlige gruppebillede inden vi fik kaffe og kage i lange baner.
Tak til Anne Marie og Aage for dejligt værtskab og til alle andre for dejligt samvær. Vi glæder os allerede til næste års sammenkomst den 5. september 2026 hos Ninna og Erik.
 
Se billedet med navne.
Ellen og Svend Arent måtte af sted lidt tidligere – derfor er de indsat i billedet.

Opdateret 7/9 2025