Hvis man vil vide noget faktuelt om Hinduismen, henvises til faglitteraturen. – Her er fokus på mit eget møde med hinduismen.
Til Danske Kirkedage i 2001 lavede jeg en plancheudstilling (se siden Verdensreligionerne), hvorfra jeg viser oversigten over Hinduismen. På udstillingsbordet lå også min egen udgave af Bhagavad Gita, “Den ophøjedes sang”, som er en del at et større indisk digt Mahabharata.
Klik og læs introduktionen i Gyldendals Den store Danske. Bhagavad Gita har bl.a. inspireret Mahatma Gandi i hans ikke-volds tænkning.
Bhagavad Gita er det mest populære og et af de mest læste blandt hinduismens hellige skrifter.
Bogen fortæller om en slægtsfejde, men hovedsagen i bogen er samtalen mellem hærføreren Arjuna og hans vognstyrer, guden Krishna. Krishna belærer ham om hengivelsens vej til frelse, nemlig at man kan gøre sin pligt som kriger og samtidig have al sin tanke koncentreret om guden.
På udstillingsbordet lå også en smuk og velbevaret skulptur af guden Vishnu, som var blevet hjembragt af missionærer før det blev forbudt at udføre antikviteter. Jeg har fotograferet en skulptur mage til på museet i Rajshahi i det nordvestlige Bangladesh. Klik her og åbn en beskrivelse i PDF-format.
Hinduismen er som et vildtvoksende træ. Der er ikke en fasttømret dogmatik, men righoldige variationer i guder, udfoldelse og forestillinger, tro.
I oversigten ovenfor er brugt symbolet eller tegnet for OM (eller AUM). Det er et af de ældste udtryk og bruges i antikke skrifter. Det er et udtryk for urlyden og bruges som mantra i meditation og som billede i skrifter, i templer og på almindelige bygninger for at påkalde sig gudernes velvilje.
I hovedstaden Kathmandu i Nepal så jeg det på muren omkring et almindeligt hus.
Lyden OM udtales med et langt M. Og som et kuriosum kan nævnes, at på alle indoeuropæiske sprog begynder ordet for MOR også med et langt M. Gad vide, om der er en sammenhæng?
Eftersom buddhismen er vokset ud af hinduismen, kan det til tider være svært – især i de folkelige udgaver – at skille de to religioner helt ad. Et eksempel: En meget gammelt hinduistisk fremstilling er en Lingam. Det er egentlig en fallos i det kvindelige skød, og henviser derfor til foreningen af det mandlige og det kvindelige, og sådan ses det i denne Lingam fra Bhaktapur. Men det kan også være foreningen af det menneskelige og det guddommelige. Og det er vel i den forståelse, at man ser en Limgam, hvor selve stelen er erstattet med en firesidet Buddha-figur: Den jordrørende, den velsignende m.fl. som det ses på denne Lingam foran en buddhistisk stupa i Kathmandu.
Foreningen af det mandlige og det kvindelige aspekt ses også i den sekstakkede stjerne, som egentlig er foreningen af den kvindelige trekant med spidsen nedad, og den mandlige trekant med spidsen opad. Et eksempel har jeg fotograferet på en lastbil i Butwal i Nepal, hvor Shiva og Parvati med sønnen Ganesha er afbildet inde i trekanten. På en anden lastbil så jeg billedet af den mediterende Shiva med tigerskind, slange og trefork oppe i bjergene, og hvor den hellige flod Ganges har sit udspring i hans hår.
Jeg vil vise nogle billeder fra mit møde med hinduistiske helligsteder:
De tre nævnte byer med Durbar Square er med på UNESCOS verdensarvsliste. Motivet på Den Gyldne Ports overligger er den hinduistiske kvindelige gudinde Taleju, som er Mallakongernes beskytter. Her er hun vist med fire hoveder og ti arme. Hun er vogtet af en mægtig Garuda med andre figurer.
De hinduistiske guder optræder i mange forskellige situationer, der alle henviser til fortællinger, legender og myter. Også her henvises til faglitteraturen.
Jeg vil i stedet vise plakater og postkort med nogle af de hinduistiske guder:
Klik her og læs oversigt over Vishnus ti inkarnationer.
For mange år siden fandt jeg i en bog en oversigt over hinduismens gudeverden. Jeg husker ikke hvilken bog, men jeg tog en farvefotokopi af oversigten. Den giver mere end mange ord en fornemmelse af, hvor mange forskellige, der er tale om, og om den forestillingsverden, som hinduismen rummer. Hver eneste detalje og hver eneste attribut i afbildningerne betyder noget for de troende, der specielt har de enkelte guder som deres foretrukne.
Læs også om min hinduistiske bedekrans – min Ganesha figur – min Dansende Shiva.