Gennemgang af portalerne i Chartres-katedralen

Gennemgang af portalerne i Chartres-katedralen

Chartres katedralen sydvest for Paris har tre fuldt udbyggede portaler fra 11-1200 tallet. Både skulpturelt, kunstnerisk og ikonografisk er portalernes figurer helt enestående. Det siges, at der er over ti tusinde skulpturer udvendigt og indvendigt i katedralen. Mange er rigtig velbevarede efter 800 år, mens der naturligvis er sket nedbrydning af en del. Men stadig er det en væsentlig del af den kirkelige skulpturhistorie!

I det hele taget kan man sige, at i Chartres-katedralen får hele den middelalderlige kristne tro form og udtryk, så stærkt, at det også i dag kan tale til os og berige os.

Portalerne er fotograferet i 2016, enkelte dog i 2005 (angivet på billedet). Det er kun de allermest centrale dele, for der er selvsagt meget andet at se på. Kilde til identifikation ud over, hvad man umiddelbart kan genkende: “CHARTRES – Kunstführer der Kathedrale” købt i Chartres i 2005. Opsamlingen er lavet mest for egen skyld, men det vil glæde mig, hvis andre finder den nyttig.

Vestportalen – “Kongeportalen”:

Kongeportalens ikonografi – motivverden – har naturligvis en sammenhæng med glasmalerierne oven over. Ligesom man på midterportalens tympanon ser Kristus som verdensdommer, ser man ham også i Rosens centrale felt, når man ser den indefra – se siden om glasmalerier.

 

Nordportalen – “Maria Triumfportal”:

Også nordportalen har en sammenhæng med glasmalerierne oven over. Centralt i rosen har vi Maria med Jesusbarnet. Både i rosens øvrige felter og i de fem ruder nedenunder er motivverdenen henter fra Det gamle Testamente, altså forløberne for Kristus – se siden om glasmalerier.

 

Sydportalen – “Kirkeportalen”:

Sammenhængen med glasruderne oven over er også tydelig. Kristus som kirkens herre er det centrale felt i rosen, ligesom også evangelisterne er afbildet her. I de fem store ruder under rosen ser vi dem ligeledes afbildet på skuldrene af de fire store profeter – se siden om glasmalerier.

     

Portalerne i aftenbelysning: